Skibsmontør
VARIGHED: 3 år - 4 år og 6 mdr.
Skibsmontør er - som navnet indikerer - en maritim uddannelse. Men uddannelsen er så fleksibel, at du kan finde job i mange andre brancher. Som maritim skibsmontør arbejder du i et stort erhverv, hvor der opereres til lands og til vands. Du kan arbejde lokalt og globalt i et spændende miljø, hvor teknik og høj faglig kunnen er i fokus. Har du ambitioner, er det den rette uddannelse, da karrieremulighederne er grænseløse.
Reparation og vedligeholdelse. Installation og produktion. Dieselmotorer, pumper og andet maskineri. Hovedmotorer og styremaskiner. Hjælpemotorer og hydraulik. Ankerspil. En vigtig del af arbejdet går ud på at kunne reparere skibe, imens de sejler. Det er meget dyrt for et skib at ligge stille i havn.
De fleste skibsmontører finder arbejde i den maritime branche, som byder på mange jobs i Vendsyssel.
Uddannelsens opbygning
Skibsmontøruddannelsen er en vekseluddannelse mellem skole og virksomhed.
På grundforløbet undervises du blandt andet i:
Maskinel og manuel bearbejdning, dieselmotorer, reparationsteknik, måleteknik og styringsteknik, matematik, fysik, engelsk og dansk.
Du skal også have fag som arbejdsmiljø, førstehjælp og brand og § 17 kursus.
Når du har bestået dit grundforløb som skibsmontør skal du fortsætte i oplæring i en virksomhed. Kan du ikke finde læreplads, har du mulighed for skoleoplæring.
Uddannelsen er delt op i trin
Trin 1: Industrimontør
Trin 2: Skibsmontør
Yderligere information
For yderligere information om uddannelsen, kan du finde mere i følgende links:
> Vejledning
> Optagelse og tilmelding
> Lokale undervisningsplaner
> Bekendtgørelse
>EUV- Erhvervsuddannelse for voksne
Er du i tvivl?
Kontakt vores studievejledere Morten Gaust, Lone Larsen, Maria Dolmer Bruun eller Maj-Britt Hjortholm for nærmere oplysninger.