Bygningssnedker
VARIGHED: 4 år 3 mdr.
En bygningssnedker arbejder typisk med træ og forskellige pladematerialer og laver døre, vinduer, møbler og inventar.
Som bygningssnedker er du ofte med i hele processen fra den første kundekontakt til det færdige produkt. Bygningssnedkeren er en alsidig håndværker med mange opgaver og det er dig, der rådgiver kunden om alt fra materialevalg til kreative opgaveløsninger.
Læs mere på snedkerudd.dk.
Uddannelsens opbygning
Bygningssnedkeruddannelsen er en vekseluddannelse mellem skole og virksomhed.
På skolen undervises du bl.a. i:
IT og CAD/CAM, design og formgivning, byggeri og energiforståelse, montering af bygningsdele og inventar, industriel og håndværksmæssig fremstilling af vinduer og døre, trapper, industrielt plademøbel, arbejdsmiljø.
Du gennemfører desuden følgende certifikatfag:
Epoxy kursus, maskinkørekort, opstilling af rulle- og bukkestillads, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.
Når du har bestået dit grundforløb som bygningssnedker skal du fortsætte i en læreplads hos en arbejdsgiver.
Yderligere information
For yderligere information om uddannelsen, kan du finde mere i følgende links:
> Vejledning
> Optagelse og tilmelding
> Lokale undervisningsplaner
> Bekendtgørelse
>EUV- Erhvervsuddannelse for voksne
Er du i tvivl?
Kontakt vores studievejledere Morten Gaust, Lone Larsen, Maria Dolmer Bruun eller Maj-Britt Hjortholm for nærmere oplysninger.