EUC Nords politik for elevernes arbejdstid på erhvervsuddannelserne tager udgangspunkt i en professionel og tidssvarende forståelse af undervisning og andre læringsaktiviteter og organisering af sådanne.

Lærerstyrede læringsaktiviteter på og uden for skolen organiseres og gennemføres i forhold til såvel uddannelsernes formål (som beskrevet i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser) som de nærmere formål og mål for de enkelte uddannelser.

Arbejdsformer og metoder vælges på baggrund af elevernes forudsætninger i forhold til de angivne formål og mål. De kan spænde fra instruktion og klasseundervisning til projektarbejde, selvstændigt læringsarbejde under vejledning, virtuelle aktiviteter og hjemmearbejde.

Uddannelsernes grundforløb og hovedforløb gennemføres som fuldtidsuddannelse. Afdelingerne tilrettelægger elevernes samlede ugentlige arbejde med læringsaktiviteter svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet.

De enkelte erhvervsuddannelsers nærmere organisering, herunder omfanget af de anvendte arbejdsformer, beskrives i en undervisningsplan, der udarbejdes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg for uddannelsen.

I korte træk kan politikken sammenfattes i følgende 3 hovedpunkter:

  • Uddannelserne gennemføres som fuldtidsundervisning

  • De lokale undervisningsplaner beskriver nærmere, hvorledes elevernes arbejde med læ-ringsaktiviteter på og uden for skolen samlet set har en varighed svarende til den ugentlige arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet

  • De lokale undervisningsplaner for erhvervsuddannelserne findes på eucnord.dk