Valgkampen skudt i gang på handelsgymnasiet

Der er valgår i Danmark og det er blot et spørgsmål om tid inden Statsministeren udskriver valg. Det betyder også, at valgkampen allerede er skudt i gang hos landets politikere og ikke mindst vores egne lokale politikere.

I den forbindelse havde man tirsdag arrangeret en stor valgdebat på handelsgymnasiet, hvor hele 10 lokalpolitikere sad i panelet og diskuterede emner og spørgsmål stillet af eleverne.

Panelet så således ud:

Henrik Jørgensen, Venstre
Per Møller, Det Konservative Folkeparti
Erik Høgh-Sørensen og Peter Sørensen, Dansk Folkeparti
Frode LarsenN, Nye Borgerlige
Marianne Jelved, Det Radikale Venstre
Rasmus Prehn, Socialdemokratiet
Karl H. Bornhøft, Socialistisk Folkeparti
Louise Hvelplund, Enhedslisten
Anne-Louise Lopez Bøttger-Rasmussen, Alternativet
Britta Eckhardt, KristenDemokraterne

Debatten blev afholdt over tre runder, så alle elever på hhx og Business havde mulighed for at høre og stille spørgsmål til politikerne.

Der blev naturligvis diskuteret SU, da det ofte er emnet der kan få eleverne op ad stolene. Derudover blev ældre- og sundhedsområdet rundet, ligesom der blev diskuteret skat.

Klimaområdet er spået til at blive det helt store emne op til folketingsvalget, og det var da også et emne som de fleste politikere fik nævnt som et væsentligt punkt i deres valgkamp. Måske også fordi det er et område, hvor man kan hente mange unge stemmer :)

Uanset politisk holdning var det en forrygende dag på handelsgymnasiet, hvor eleverne fik fin indsigt i det politiske spil.

​Nu venter vi blot på at der bliver udskrevet valg.