Succesfuldt forsknings- og udviklingsprojekt præsenteres på EUC Nord
Siden 2013 har Erhvervsgymnasiet ved EUC Nord og Erhvervsgymnasierne i Aars deltaget i et forsknings- og udviklingsprojekt, der har skullet udvikle læringsmiljøet for erhvervsgymnasiets elever. Det treårige projekt er støttet af Region Nordjyllands uddannelsespulje og hedder Ledelse og udvikling af Læringsmiljøet på Erhvervsgymnasiet (LUL). Projektet er udviklet og gennemført i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Institut for Læring og Filosofi, Aalborg universitet.
Resultaterne heraf præsenteres nu ved en større konference på EUC Nord i Hjørring den 6. oktober.
Projektets helt centrale omdrejningspunkt har været at skabe et stærkere analytisk og metodisk grundlag og beredskab for lærere og ledere på de deltagende fem erhvervsgymnasiale uddannelser. Med andre ord en systematisk, forskningsinformereret kapacitetsopbyggende skoleudviklingsindsats, der baserer sig på et udviklingsorienteret forskningssamarbejde, hvor anvendelsen af data, praksisnær, teambaseret kompetenceudvikling af både ledelse og medarbejdere har været vigtige elementer. Ved konferencen deltager på forskersiden professor Lars Qvortrup og Dorte Ågård fra Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Aalborg Universitet samt professor Thomas Nordahl Rasmussen fra Høgskolen i Hedmark, Norge.
Læringsmiljøet er alfa omega
Ifølge Lars Qvortrup og understøttende undersøgelser er en af de vigtigste forudsætninger for, at eleverne gennemfører deres ungdomsuddannelse med et godt resultat, at uddannelsesinstitutionerne tilbyder et godt læringsmiljø. Det var på baggrund heraf, at projektet blev sat i gang. Lars Qvortrup sammenfatter yderligere omkring projektet:
- LUL-projektet startede med, at der i 2013 blev gennemført en omfattende kortlægning af læringsmiljøet på de deltagende institutioner baseret på data fra alle elever, lærere og ledere. På basis af resultaterne blev der valgt en række pædagogiske indsatser og et kompetenceløft, som blandt andet styrkede lærernes samarbejde i såkaldte ”professionelle læringsfællesskaber”.
- Efter at denne indsats var blevet gennemført blev kortlægningen gentaget i 2015. Ved at sammenligne kortlægningen i 2013 og 2015 kan man se, om indsatsen har haft effekt.
- Resultatet taler for sig selv. Målt i den såkaldte 500-point skala, som blandt andet bruges i PISA-undersøgelser, kan man ud fra elevernes svar se, at deres trivsel er vokset fra 500 til 521, oplevelsen af ro og orden fra 516 til 548, og oplevelsen af struktur i undervisningen fra 500 til 525. Tilsvarende tilkendegiver lærerne, at de skolefaglige præstationer er klart bedre i 2015 end i 2013. Det samme gælder deres opfattelse af elevernes deltagelse i undervisningen.