Så kom de første studenterhuer på hovedet

Mandag blev dagen hvor EUC Nords første studenter fik deres huer på.

Htx Hjørring
Kl. 9.00 kunne Kasper Iskov Christensen fra Teknisk Gymnasium htx lade sig iklæde studenterhuen, da han var første elev på årgangen til at afslutte alle sine eksamener. Traditionen tro fik Kasper lov at hejse Dannebrog inden han kunne læne sig tilbage og nyde sin studentereksamen med familien. Kasper afsluttede sin eksamensrække i faget Studieområdet.

 

Htx Frederikshavn
Sidse Alsted Thim fra Jerup fik besøg af hele sin familie ved sin afsluttende eksamen på HTX i Frederikshavn. Hun var til eksamen i Studieområdet og fik 12, så tårer og smil fik frit løb, da hun fik sat studenterhuen på hovedet af sin far. Sidses gennemsnit er heller ikke at kimse af: Det endte på 10,5 og det skal hun bruge til at komme ind på medicin-studiet i Aalborg, hvor det er planen hun skal starte efter sommerferien.

 

Hhx Hjørring
Kl. 9.42 var familie og venner troppet op foran eksamenslokalet på Handelsgymnasiet hhx, hvor Kasper Færch Carlsson som den første på årgangen bestod sin sidste eksamen i faget Erhvervsjura. I anledning heraf fik Kasper traditionen tro overrakt en buket blomster af uddannelseschef Annette Nibuhr Thomsen, inden han og familien kunne trække sig tilbage og nyde den store dag.​

Stort tillykke til dem alle :)