Konspirationsteori på htx
Lektor emeritus Niels Harrit brugte naturvidenskaben i omstridt foredrag om 9/11-tragedien
- Hvorfor er naturvidenskaben vigtig? For det er den!
Sådan lagde videnskabsmanden Niels Harrit ud, i sit foredrag om 9/11-tragedien, hvor han stiller spørgsmål ved de gængse forklaringer for World Trade Centers kollaps i 2001. Cirka 150 htx-elever fra htx Frederikshavn brugte en torsdag eftermiddag på at høre på en veloplagt Niels Harrit fortælle om, hvordan naturvidenskaben kan bruges til at forklare, hvorledes vores verden hænger sammen. At han så også bruger naturvidenskaben til at stille spørgsmål ved 9/11-begivenheden, er mildt sagt kontroversielt, og har da også skabt voldsomme dønninger i bl.a. medierne. Interesserede htx’ere
Interesserede htx-elever
Htx-eleverne var spændte på foredraget, og de var bestemt ikke skuffede. Der kom mange spørgsmål til Niels Harrit, og generelt var interessen høj. Foredragets naturvidenskabelige niveau svarede til 2.g-niveau, så mange af eleverne skulle hænge i for at kunne følge Niels Harrits mange forklaringer.
Med naturvidenskaben i centrum
Til trods for det kontroversielle emne, så var en stor del af foredraget også en introduktion af den naturvidenskabelige metode og hvorfor den er så vigtig. Med henvisninger til Tycho Brahe, Newton, Kepler og Galilei forklarede han meget overbevisende for at naturvidenskaben har forandret verden og hvordan vi ser på vores univers. Han fortalte også om de berømte tilfælde, hvor naturvidenskabelige opdagelser var kontroversielle, men som i dag betragtes som uomgængelig sandhed. Så selv om Niels Harrit stillede mange svære spørgsmål om begivenhederne i 2001, så gav han også mange svar på, hvorfor naturvidenskaben er vigtig.