Kommer Danmark i møde
Humøret var højt, madpakken smurt og solen skinnede, da vores tosprogede elever med deres familier fra alle egne i verden drog med bus til Århus for at besøge Den Gamle By. De var rigtig spændte og glade for at se en så unik del af Danmarks historie, hvor Hjørring og Aalborg mfl. er repræsenteret med gamle fine bygninger.
Besøget var forberedt med læsning og opgaver i undervisningen før, under og efter besøget. Det var bare Danmark hele dagen.
Sidste skridt for eleverne er "bare" at bestå dansk-eksamen og komme i uddannelse og arbejde. Til sommerferien siger vi farvel til mange gode elever, som er klar til at tage fat med humør og tro på sig selv.
/Lærerteamet, Sprogcenter EUC Nord