Hhx-elever detager ved European Business Games-finalen

Torsdag den 30. april detager elevvirksomheden Cuffer ApS, som består af fire dygtige drenge fra 2.B hhx, ved finalen til European Business Games (EBG) i København.

Virksomheden er én blandt otte udvalgte på landsplan, der kvalificerede sig ved at få udvalgt sin rapport af et professionelt dommerpanel. Dommerne vurderede generelt, at der var et højt niveau blandt de 14 semifinalevindere, og at det var svært at udvælge de 8 finalister. Fælles for de 8 finalister er, at rapporterne har et højt teoretisk niveau, og at grupperne har formået at anvende denne teori i praksis. Det har også været med i vurderingen om betingelser og øvrige krav til EBG er opfyldt, herunder den europæiske dimension, udfyldt bankindstilling og medieplan.

EBG er en europæisk iværksætterkonkurrence for unge på STX og HHX, der handler om at etablere den bedste fiktive virksomhed.

Cuffer Aps har udviklet en anordning, der skal mindste smittespredning via blodtryksmålere indenfor sundhedsvæsenet. Held og lykke til gruppen.