Flere FVU-elever tager eksamen
FVU står for Forberedende VoksenUndervisning og er et gratis tilbud til alle, der har brug for at styrke sine kundskaber i dansk og matematik.
På Kompetencecentret EUC Nord vælger flere FVU-kursister, at underbygge deres undervisning med en afsluttende eksamen og klarer sig overvejende rigtig godt. FVU-koordinator på Kompetencecentret Anne Marie Sloth uddyber:
- Vores FVU-elever klarer sig rigtig flot for tiden. De fleste vælger at gå til eksamen og det er faktisk atypisk i forhold til FVU-kursister på landsplan, som primært afslutter kurset uden en eksamen. Det er selvfølgelig valgfrit om man vil tage eksamen, men vi synes at det er en god idé, da man herved får et bevis på at man ”dur” til det med tal og bogstaver.
Billedet til højre: Annette Tofteng Rasmussen, Birgitte Dalsgaard, Poul Højbjerg Pedersen, Erik Gerner Jensen og Jette Simonsen - kursister som klarede det rigtig flot i FVU dansk.
FVU-kurserne i dansk og matematik foregår på mindre hold, hvor man bliver placeret på det niveau, der passer til én. Det højeste niveau svarer til folkeskolens 9. klasse.
Du kan læse meget mere om vores FVU-kurser her.