EUX Dimission 2019
De 5 første EUX'ere fra EUC Nord. Daniel til højre kom direkte fra arbejde (som murer) og havde ikke lige haft tid til at hente huen derhjemme.
Det var med stor stolthed, at EUC Nord holdt dimission for de første EUX’ere man har udklækket. Fra det første hold fra 2015 har 5 elever færdiggjort deres uddannelse på EUC Nord. 1 som murer, 1 som snedker og 3 som tømrer. Vicedirektør Jeanette Ørtoft holdt en tale for eleverne og sagde bl.a.
- Der er meget stort behov for dygtige unge mennesker med både hænder og hoved skruet godt på. Jeres fremtid ligger åben, og I kan vælge at læse videre, arbejde med jeres fag og videreudvikle jer i virksomhederne. Der er mange muligheder uanset hvad I vælger.
Tilbage i 2015 startede ca. 20 på EUX-uddannelsen på EUC Nord. Ved sidste optag startede mere end 100, så man kan roligt sige at EUX er en succes. Det gælder ikke kun på EUC Nord, men i hele landet.