EUC Nord stærkt repræsenteret ved DM i entreprenørskab

Torsdag d. 6. februar afholdes den nationale entreprenørskabsmesse på Syddansk Universitet i Odense. Hele 143 elevvirksomheder fra ungdomsuddannelser i hele Danmark deltager - heraf 10 fra EUC Nord som klarede skærene ved den regionale messe i Aalborg tidligere.

EUC Nord er repræsenteret med elevvirksomheder fra både hg, hhx, htx og Karrierelinjen, som alle i gennem undervisningen har arbejdet med innovation og iværksætteri i løbet af skoleåret. Grupperne har hver især skabt en idé, et produkt eller en serviceydelse som præsenteres for et dommerpanel ud fra parametre som bl.a. produktudvikling, markedsføring og økonomi.

EUC Nord stiller med følgende virksomheder:

 - M3 Water Energy, Karrierelinjen

 - Krisame, Karrierelinjen

 - Frutio, Karrierelinjen

 - Smart Chair, htx Frederikshavn

 - Easy Wheel, htx Frederikshavn

 - Insert Guard, htx Frederikshavn

 - CoolBox, hg

 - GreeSign, hg

 - Intelligent Marking I/S, hhx Hjørring

 - Frosted Cupcake Café, hhx Hjørring

Elevvirksomhederne kæmper ikke blot om titlen som Danmarks bedste unge iværksættere. De kæmper også om de eftertragtede pladser, som giver deltagelse til den europæiske entreprenørskabsmesse der til april afholdes i Haifa, Israel.

Du kan læse meget mere DM i Entreprenørskab hos Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise Danmark her.