EUC Nord ser store muligheder i ny aftale

Fra 1. august 2020 får ledige over 30 år ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge. Det er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blevet enige om, i en samlet aftale på kr. mio 730, som skal løfte de arbejdsløses kompetenceniveau. Hos EUC Nord har man ventet på aftalen, og direktør Neil Jacobsen udtrykker stor tilfredshed med aftalen.


- Dagens beslutning om at give specielt ufaglærte et realistisk og rimelig underhold mens de uddanner sig til faglært er en kæmpe gode for virksomhederne, den enkelte borger og samfundet som helhed. Uanset den aktuelle situation vil der være behov for flere faglærte i de kommende år pga. demografien og de færre udenlandske arbejdere, der kommer til Danmark. Under alle kriser har det vist sig, at Danmark har mistet ufaglærte jobs i stort antal. Erhvervslivet har brug for disse mennesker.

Stigning i vente

EUC Nord forventer at aftalen vil få flere til at starte på en erhvervsuddannelse. I de sidste 3 år, har man optaget ca. 100 elever over 30 år pr. skoleår. Hidtil har det været et problem for mange, at skulle modtage SU, når de starter på uddannelsen - det er for stor en indkomstnedgang for mange. Ydermere har Folketinget tidligere lavet en aftale, der giver mulighed for at virksomheder kan få op til 90% af lærlingeløn refunderet. De to aftaler tilsammen giver meget stærke incitamenter til både arbejdsgiver og arbejdstager om at satse på erhvervsuddannet arbejdskraft. Neil Jacobsen påpeget at det også har stor betydning for de ledige at få disse muligheder:

- Det er af kæmpe betydning for den enkelte, at de ikke er ledig for længe. Det har dokumenteret betydning for ikke bare familiernes økonomi, men også socialt og helbredsmæssigt. AE har beregnet, at hvis 2.000 ufaglærte bliver faglærte, er den varige økonomisk effekt en gevinst for samfundet på ca. en milliard. Det er bare 20 personer pr. kommune. Derfor er dette tiltag både vigtigt og nødvendigt. Vi glæder os til at tage imod de nye uddannelsessøgende fra august. Der er plads inden for næste alle fagretninger.