Grøn mad på EUC Nord

Sundere kost til eleverne på EUC Nord med Nøglehulscertificering

Mindre fedt, mindre sukker, mindre salt. Det giver en sundere kost. Så enkelt kan det gøres, og det har kantinerne på EUC Nord taget til sig. De har i løbet af året indført sundere spiseretter, og det har givet mulighed for Nøglehulscertificering, som Fødevarestyrelsen uddeler til spisesteder i Danmark.  

Nøglehulsmad
For at få Nøglehulscertificeringen – eller blot Nøglehullet – skal et spisested udbyde mad- og drikkevarer som følger de officielle kostråd Fødevarestyrelsen udsteder. Det har man gjort på EUC Nord, hvor kantineleder Pia Kaalund Andersen har stået for projektet.  

- Det er ikke nemt at ændre på folks kostvaner – slet ikke i Vendsyssel, hvor vi jo er født med en sund portion skepsis. Og der er stadig skepsis blandt elever og lærere, men vi er kommet langt og vores madretter er blevet meget sundere i løbet af året. Hele min kantineafdeling her i Hjørring har været på kursus i Nøglehulskost, og de har virkeligt ville det her projekt, og med en solid gang entusiasme lykkedes tingene jo som regel.

Tilbage