Åbent hus blev en stormende oplevelse

Torsdag d. 5. december afholdte Kompetencecentret på EUC Nord åbent hus for lokale virksomheder, a-kasser, jobcentre, kursister m.fl. Arrangementet var med fokus på at udbrede Kompetencecentrets mange muligheder ift. uddannelse.

Trods orkanvarslinger mødte flere end 100 gæster op for at høre mere om de spændende muligheder man har på Kompetencecentret, samt oplæg fra blandt andre Lynge Jakobsen.

- Alle sejl var sat til en spændende præsentation af vores mange uddannelsestilbud. Godt det ikke var i bogstavelig forstand for så havde vi nok måtte rebe et par stykker. Men trods blæsevejret havde vi en kanon god eftermiddag sammen med vores mange gæster, fortæller uddannelseschef Henrik Nielsen og fortsætter:

- Der var et spændende indlæg fra tidl. sportschef i AaB Lynge Jacobsen, som koblede ledelse i sportens verden med almindelig virksomhedsledelse. ”Vi skal tillade at nogen er dygtige og talentfulde til bestemte opgaver” pointerede Lynge. ”Der er alt for meget med at vi danskere vil have at alle skal være ens. Talenterne skal dyrkes og respekteres” fastslog Lynge. Det var noget som faldt i god jord og fik et bifald med på vejen.

Tilbage